Psykologiske samtaler
De fleste mennesker oplever på et, eller flere, tidspunkter i livet, at de har brug for hjælp. Men mange er ikke sikre på, om de skal opsøge en psykolog. Eller om deres oplevede problemstilling(-er) er ”slemme nok” til at skulle have en samtale med en psykolog. Det er helt normale tanker, og hos mig er svaret:
[”HVIS DET ER NOGET, DER TYNGER DIG, ER DET VÆRD AT ARBEJDE MED”]
Det hænder ofte, at når jeg møder mennesker med sådanne tanker, har de båret på deres problem(-er) alene, i lang tid. Det kan være svært og grænseoverskridende at beslutte sig for, at man nu vil til at arbejde med sine problemer. Og at bestille en tid ved en psykolog. Men samtidig kan det også være en stor lettelse at have taget det første skridt. Og at række ud efter hjælp og støtte. Samt at have taget en beslutning om, at nu skal tingene ændres. Nu skal det blive bedre.
Samtidig kan den første samtale være en stejl milepæl at skulle overkomme. Men de fleste vil alligevel opleve, at tyngden letter en smule fra skuldrene, når den første samtale er overstået. Nu er du kommet i gang. Jeg ved, at det kan være en svær, sårbar og, nogle gange, angstprovokerende situation. Så vi gør det naturligvis i dit tempo og samarbejder om, at forløbet bliver bedst muligt tilpasset dig. Vi går ud fra dine forudsætninger, dit behov samt dine ønsker for processen og for fremtiden.
[”Forløbet tilpasses dig”]
Jeg har gennem årene talt med mange forskellige mennesker med mindst lige så mange forskellige problemstillinger. Og selvom nogle udfordringer ligner hinanden, går jeg op i, at vi altid tilpasser forløbet til netop dig. Et forløb består primært af individuelle samtaler, terapi. Men det kan også tilrettelægges i samarbejde med eksempelvis dine øvrige behandlere, dit uddannelsessted, arbejdsgiver, jobcenter eller lignende. Hvis det kan give mening i din situation. Sammen arbejder vi på at klarlægge dine oplevede problemstillinger. Og at finde frem til de rette redskaber, der kan hjælpe dig til at håndtere din situation. På en bedre og mere overkommelig måde.
Du behøver dog ikke at opleve store udfordringer i dit liv for at tale med en psykolog. Der er ligeledes mange, der vælger at bruge samtalerne som en mulighed for at reflektere og blive endnu klogere på sig selv. Samt at udvikle sig i den retning, der giver mening og skaber værdi for netop dit liv. Hos mig er der plads til såvel konkrete problemstillinger som undren, drømme og målsætninger.
Du er hjertens velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller at booke en tid.